Hævd

Sager om hævd opstår typisk mellem naboer eller mellem personer med tilknytning til området.

Ejendomsretten over fast ejendom indebærer som udgangspunkt, at ejeren frit kan disponere over sin ejendom, medmindre andet følger af lov, af aftale eller af almindelige retsgrundsætninger.

Der kan ske indskrænkninger i denne faktiske og retlige råden på forskellig vis, f.eks. ved at der vindes hævd.

Hævd er betegnelsen for, at den hævdende på grundlag af længere tids uberettiget råden over en anden mands ejendom eller brugsret opnår helt eller delvis ejendomsret eller brugsret over fast ejendom.

Hævd bygger på Danske Lovs gamle regler og er i vidt omfang præciseret i retspraksis.

Der sondres i dansk ret mellem to former for hævd; ordinær hævd og alderstidshævd. Spørgsmålet er i den forbindelse, hvor lang tid en faktisk kontinuerlig råden skal være udøvet, for at der kan vindes hævd, dvs. henholdsvis 20 år eller 40-50 år.

Afgørende er primært om der er tale om en synbar servitut, hvilket bl.a. knytter sig til servitutindretningens fremtræden.

Derudover skal en række betingelser være opfyldt for at vinde hævd:

- Den rådende skal kontinuerligt have udøvet en faktisk råden i hævdstiden
- Den faktiske råden skal være retsstridig uden at være for uretmæssig
- Den faktiske råden lader sig individualisere
- Den faktiske råden må ikke være blevet afbrudt af ejeren inden hævdstidens udløb
- Den faktiske råden må ikke være i strid med offentligretlige forskrifter

Hævdssager er desuden kendetegnede ved, at den bevismæssige stilling er vigtig for vurderingen af opfyldelsen af betingelserne for at vinde hævd.

Hævdserhvervelsen indtræder, når betingelserne er opfyldt, men specielle regler i tinglysningsloven kan desuden være af betydning i denne type sager.