Corporate Social Responsibility

Det er vigtigt for os at vise ansvarlighed overfor vores omgivelser og deltager derfor i en række sociale tiltag. 

Gratis advokathjælp i Kolding Kommune
Vi deltager i gratis advokathjælp i både Kolding, Vamdrup og Christiansfeld. I Kolding sidder vi på biblioteket hver torsdag fra 16.00-17.00, i Christiansfeld på biblioteket hver mandag fra 16.00-17.00 og i Vamdrup 1. og 3. mandag i måneden fra 16.00-17.00. Du kan altid helt uforpligtende modtage et godt råd om din sag hos advokaten.

Familieiværksætterne
Vi holder jævnligt foredrag i ”Familie-Iværksætterne”, som er et tiltag fra Kolding Kommune til alle, der venter deres første barn og er bosat i Kolding Kommune. Med Familieiværksætterne får du både fødselsforberedelse og sundhedspleje samt en række andre input til dit barns udvikling og til at blive en familie. Vi rådgiver i denne sammenhæng om de juridiske udfordringer, man kan støde på som nybagte forældre, herunder hvad man gør ved pludseligt dødsfald eller skilsmisse.

Hjælp til de danske jurastuderende
Firmaet deltager desuden i Jurafabrikkens ”Advokat for en dag”, som er et tiltag for de danske jurastuderende, der får mulighed for at opleve advokatverdenen indefra, ved en form for dagspraktik. I uge 44 havde vi 2 jurastuderende på besøg fra Odense Universitet, der skulle prøve at følge ”en advokat for en dag”.

I november havde vi Camilla på besøg i 5 arbejdsdage. Hun har kursusfaget ”strafferet – proces og praksis” og som en del af pensum skulle hun ud og snuse til advokatverdenen, hvilket hun fik lov til gennem en række forskellige juridiske opgaver, observationer af civile- og straffesagers forløb i Retten samt samtale med kontorets advokater. 

Praktikanter
Hvert forår og efterår tager vi imod en gruppe praktikanter fra folkeskolen. Dette sker typisk i uge 8 og uge 37. Vi tager gerne 2-4 elever pr. uge, da de unge oftest har meget gavn af at høre tingene på samme tid og hjælpe hinanden med at finde en løsning på de juridiske problemer. De afprøver i denne uge advokatlivet af og får lov til at følge en retssag, som de til sidst observerer behandlingen af i Retten.

Vi har løbende personer i virksomhedspraktik eller afklaring af eventuel flex-forløb. I perioden maj 2016 til november 2016 har vi haft Reem, som er syrisk flygtning og har været i Danmark i 2 år. Hun er uddannet jurist og ønsker at lære det danske arbejdsmarked at kende, så hun kan blive bedre til dansk og finde et job. Med en lang række forskellige opgaver fik hun lært en del om livet på det danske arbejdsmarked og om livet på et advokatkontor i Danmark. Med dagligt fokus på de sproglige færdigheder, lykkedes det hende desuden at forbedre hendes dansk markant gennem 6 måneders praktik.

Så går du og tænker på, at du lige har brug for en hjælpende hånd eller sparring, fx i form af et foredrag, et kursus eller noget helt tredje, så giv os et kald, så vi kan snakke om mulighederne.